Jeg skrev denne sang i en periode, hvor mine tanker var præget af melankoli og håbløshed over verdens ondskab og mørke. Den udspringer af en længsel efter at se verden med Guds øjne – ikke at lukke øjnene for synden og lidelsen, men at se dem i lyset af Guds skaberværk, Kristi frelse og håbet om altings genoprettelse. Sangen er en bøn om, at frygt og fortvivlelse ikke må få det sidste ord, men at Guds perspektiv må forme mit blik på verden.